Personligt forløb mod stress – få bedre trivsel og mere overskud.

ReSTEAM er et nyt koncept mod stress, hvor du får konkrete værktøjer, så du kan mindske eller helt eliminere stress på få uger. Med bedre stresshåndtering får du mere energi, bedre velvære, mindre tankemylder og opnår bedre søvn.

Vi hjælper både med at forebygge stress og at reducere stress. Dvs. vi hjælper dig, uanset om du står midt i krisen og har stress, eller om du har få eller mindre symptomer, der fortæller dig, at du er på vej.

Du lærer

  • At forstå hvad stress opstår af og hvad der vedligeholder det
  • Metoder til at få ro i krop og sind – regulere stress ned
  • Metoder til at undgå tankemylder og stærke følelser
  • At lære at mærke sig selv neutralt og objektivt
  • Simple teknikker til at få et andet forhold til tanker og følelser, så de ikke kontrollerer dig
  • At udnytte den positive stress-respons
  • At leve et aktivt men stress-frit liv

En praktisk måde at undgå stress i dagligdagen (se video)

Lær om hvad ReSTEAM er og hvordan det fungerer

Gør noget – personligt forløb eller kursus i stresshåndtering

Det personlige ReSTEAM anti-stress-forløb er både til dig, der gerne helt vil undgå at blive stresset, til dig der kan mærke moderate stress-symptomer, og til dig der desværre allerede er gået ned med stress. Vi tager udgangspunkt i din situation. Du lærer ReSTEAM metoderne til at reducere stress og til at forhindre at mere stress opstår.

Holdkurser i stresshåndtering

Vi afholder holdbaserede kurser, som kan løbe over 4-8 uger. Kurset er for folk der ønsker et praktisk indblik i metoder til stresshåndtering og ønsker fordelene af at have en gruppe.

Vi holder også kurser for din virksomhed eller arbejdsplads du kan læse mere her.

Dette får du hos ReSTEAM

Personligt forløb med individuelle sessioner

Du får individuelle sessioner med en terapeut med udgangspunkt i dine behov. Book et forløb med mindst to sessioner, da det er vigtigt med opfølgning.

  • Terapeuten hjælper dig med at kortlægge din situation, som den er nu, og blive helt klar på, hvad du reagerer på, og vigtigst af alt hvad du gerne vil opnå.
  • Du lærer ReSTEAMs metoder til at skille tingene ad i de helt små dele og lærer at håndtere dem enkeltvis, så det hele ikke flyder samme. Når du får bedre overblik over og ro din indre verden, får du også bedre muligheder for at håndtere de ydre omstændigheder i dit liv.
  • Ud over behandlinger får du små praktiske øvelser og teknikker med hjem fra dag 1. Øvelserne sigter på gradvist at gøre dig bedre og bedre til at håndtere følelser og tanker og reaktioner i din krop.
  • Du får viden om stress, fysiske stress-reduktionsteknikker og mentale strategier samt gode metoder til at forbedre din søvn.
  • Måske har du hørt godt om metakognitiv terapi hvor man bla behandler stress ved at arbejde med overtænkning, bekymringer og grublerier.
  • Vi arbejder på at gøre dig mere opmærksomhed og bevidst om dine tankemønstre med øvelserne. Du får mere fokus, mere ro, og bedre kontrol over din situation og dit liv. 
  • Terapien og teknikkerne er ikke kun begrænset til at håndtere stress. Effekten og dine nye færdigheder vil også sprede sig til andre områder af dit liv.
  • Du vil gennem hele forløbet have mulighed for at kontakte os og stille spørgsmål, hvis du har brug for afklaring af øvelserne eller andet. På den måde bliver du holdt i hånden så du kommer sikkert i mål. 

Kursusforløb i stresshåndtering

Et ReSTEAM kursusforløb kan foregå i dit lokalområde eller f.eks. arrangeres på din arbejdsplads. Her deltager du på et hold sammen med andre, der også gerne vil forbedre deres stresshåndtering.

Kurset består af typisk af 4-8 kursusgange fordelt over 8 uger.

  • Kurset giver dig viden om stress, gode strategier og krop-sind metoder til at reducere stress-reaktionen.
  • Kurset er mere generelt en de individuelle forløb. Selvom der er tale om generelle øvelser har de stor effekt. Der er stadig gode muligheder for med ganske lille indsats selv at tilpasse øvelserne, så de passer perfekt til dig. ReSTEAM bygger bla på metakognitiv terapi hvor der arbejdes med at få øje på sine egne tankemønstre. Ofte er der mange bekymringer og grublerier forbundet med stress, og det er med til at forstærke og vedligeholde stress.
  • Du lærer ReSTEAMs metoder til at skille tingene ad i de helt små dele og lader dig håndtere dem enkeltvis, så det hele ikke flyder sammen. Når du får bedre overblik over din indre verden, får du også bedre muligheder for at håndtere de ydre omstændigheder i dit liv.
  • På hver kursusdag laver vi øvelser sammen, som du kan bruge med det samme derhjemme. Øvelserne sigter på gradvist at gøre dig bedre og bedre til at håndtere følelser og tanker og reaktioner i din krop.
  • Den øgede opmærksomhed i kombination med øvelserne giver dig bedre fokus, mere ro, og bedre kontrol over din situation og dit liv. 
  • Øvelserne er ikke kun begrænset til at håndtere stress. Effekten og dine nye færdigheder vil sprede sig til andre områder af dit liv.
  • Du vil mellem kursusgangene have mulighed for at kontakte os og stille spørgsmål, hvis du har brug for afklaring af øvelserne eller andet. Hvis der skulle være særlige behov, kan du evt. supplere med indviduelle sessioner mellem kursusgangene

Kursus i stresshåndtering

Se hvornår der er kursusstart og tilmeld dig holdundervisning på næste ReSTEAM kursus

Send mig mere information

Hvis du ikke er sikker på, om ReSTEAM er noget for dig, kan du skrive dig op til vores nyhedsbrev. Vi sender dig gode råd om stress og stresshåndtering.

Subscribe

* indicates required
Tilmeld til nyhedsbrev

Bare rolig! Hver mail du modtager vil indeholde et link hvor du kan afmelde igen.

For mere information se vores side om privatlivspolitik

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp’s privacy practices here.


ReSTEAM stresshåndtering helt konkret

ReSTEAM står for: Regulering af Sanser, Tanker, Emotioner og Adfærd – Metakognitivt og Mindfuldt 

ReSTEAMS tre principper for stresshåndtering:

  1. Regulér den naturlige kropslige og mentale stressreaktion
  2. Brug metakognitive principper og mindfulness til at vedligeholde din indre balance
  3. Brug dine ressourcer selv og del dem med andre

ReSTEAMs metoder

  • Forståelse af stress som en naturlig respons på stressorer udefra.
  • Forståelse af stress som en proces bestående af tanker, følelser og adfærd.
  • Metakognitiv forståelse af sig selv og andre.
  • En systematisk metode til at nedbryde det, der stresser, i mindre, mere håndgribelige størrelser.
  • At lære værktøjer til at regulere deres fysiske og mentale tilstand, så de kan styre den, og tilstanden ikke styrer dem.
  • Medarbejderne får strategier til fremadrettet at håndtere negative tanker, følelser og adfærd – også under pres.
  • Deltagerne lærer opmærksomhedstræning gennem forenklet mindfulness og bliver i stand til at observere deres egen tilstand neutralt.

Hvad er ReSTEAM ikke?

Ikke “bare mindfulness”

Der er ikke bare tale om endnu en mindfulnessøvelse, selvom ordet mindful indgår i processen. At være mindful er vigtigt, men vi fokuserer på det essentielle i mindfulness, og du behøver ikke frygte at blive meditations ekspert og sidde på en yogamåtte dagen lang. Der er ikke tale om at tro på, at det er nok at trække vejret dybt eller leve sundere, selvom begge dele er rigtigt. Du vil lære forskellige teknikker til at regulere dit nervesystem så du kan finde noget til forskellige situationer. Og noget der passer dig. Der er ikke tale om “bare at tænke positive tanker”, selv om det hjælper at forblive optimistisk i sin tro på, at det bliver bedre. Der er ikke tale om at lave om på hele dit liv men om at give dig overskud til så du trives og kan finde tilbage til dig selv.

Ikke svært – eller svært at forstå

Det “metakognitive” lyder måske indviklet men er præcis det modsatte. Meta-kognitiv betyder “tanker om dine tanker”. Du lærer at forstå dine egne tankemønstre. Mange oplever tankemylder og stærke, negative følelser. Det er det, der på sigt kan sætte sig som stress. Den metakognitive tilgang lærer dig en anden måde at forholde dig til tanker og følelser. Du er stadig den samme person. Men du har mere styring med hvad der sker for dig og med dig.

Det er ikke hårdt arbejde

ReSTEAM handler slet om at bide tænderne sammen indtil tingene bliver bedre!

Hvor adskiller ReSTEAM sig fra andre metoder til stresshåndtering?

ReSTEAM er designet specifikt til at hjælpe folk reducere deres stressniveau uanset hvilken situation de står i. Det er baseret på evidensbaseret viden om håndtering og regulering af biologisk stress, viden om, hvad stærke følelser kan gøre ved kroppen og vores tænkning og omvendt, viden om hvad vores tanker gør ved vores følelser og vores adfærd, og vores oplevelse af situationen vi står i. Det er et system der integrerer nye metoder med velafprøvede. Forskellige retninger og filosofier til afhjælpning af stress blandes, men præsenteres i et simpelt format.

Vi tror på, at det skal være nemt at gå til. Vi tror også på, at et for snævert ensporet løsningsfokus giver for snævre resultater. Det er derfor, vi integrerer forskellige filosofier i stedet for blot at gå i en enkelt terapeutisk retning. På den måde er du også sikret et bedre match til din personlighed og temperament. Du kan bruge ReSTEAM til at få kontrollen over den situation du står i tilbage på en måde, der er overkommelig for dig.

Stress – alle kender det

Vi lever i et velfærdssamfund, hvor de færreste lider egentlig nød. Vi har alle ret til et sundt og givende arbejdsliv. Og vi forventer det. Samtidig med at vi har fået mere velfærd er stress  blevet en “folkesygdom”. Alle kender nogen, der er gået ned med stress. 

Iflg den store undersøgelse “Den nationale sundhedsprofil” (https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/~/media/73EADC242CDB46BD8ABF9DE895A6132C.ashx) fra 2017 føler 25% af danskerne sig stressede. Men det er gennemsnittet over alle danskere. Nogle har det endnu værre. Den gruppe, der føler sig allermest stresset er de unge kvinder mellem 16-24 år, hvor 40% føler sig stressede.

Hvad forårsager stress?

Stress kan blive set på på forskellige måder. Nogen definerer stress ydre påvirkninger, så som arbejde, familie, opgaver, konkurrencer osv. der rammer individet. Andre definerer det som den indre psykiske og fysiologiske reaktion, der sker, hvis placerer individet i en stressfuld eller farlig situation situation. Vi ser stress som en interaktion og udveksling mellem både ydre og indre forhold. Folk er ikke bare ofre for udefrakommende stress, men måden de vurderer den stressfulde situation, og måden de vurderer deres niveau af håndteringsstrategier og muligheder afgør, hvordan det opleves.

Faktisk er stress slet ikke en sygdom. Stress er heller ikke en diagnose i sundhedssystemet. Stress er en naturlig reaktion på vedvarende overbelastning.

Overbelastningen skyldes dog flere faktorer. Når en person får stress, skyldes det en kombination af personens familieforhold, økonomi, arbejdsforhold og personlige forhold. Den samme belastning kan give stress for én person på ét tidspunkt men ikke give stress for en anden person, eller den samme person på et andet tidspunkt. Personens egne ressourcer og muligheder for at håndtere belastningen er måske den allervigtigste faktor. De indre ressourcer bestemmes især af den måde man forholder sig til sine tanker og følelser. Begge dele kan ændres med de metakognitive metoder og opmærksomhedstræning med mindfulness.

Hvad er stress-symptomerne?

Stress er faktisk et tegn på, at ens krop og sind har reageret helt normalt. Men stress er usundt – så usundt at det kan være farligt, hvis det ikke stoppes i tide. 

På kort sigt kan stress give flg. symptomer

  • kortvarig hjertebanken
  • trykken for brystet
  • meget kolde eller meget varme hænder
  • sved og koldsved
  • spændingshovedpine
  • urolig mave
  • en følelse af at kunne klare alt

På længere sigt

  • dårlig søvn, ofte pga bekymringstanker eller uro
  • dårligt humør
  • trang til at græde
  • smerter i kroppen som ikke skyldes 
  • dårlig hukommelse
  • forhøjet blodtryk eller for lavt blodtryk
  • manglende evne til at klare selv simple opgaver
  • alvorlige problemer med hjerte og mave- tarmfunktion
  • tungsind og depression

Hvordan behandles stress?

Heldigvis kan man reducere og fjerne stress ved at sætte ind i alle de forskellige forhold, der forårsager stress. Arbejde, økonomi, familie og ikke mindst hos personen selv. Hos ReSTEAM arbejder vi med stress og trivsel set fra personens vinkel. Vores mål er ikke at gøre folk mere robuste eller stærkere. Stress er ikke et spørgsmål om styrke, men strategi og indsigt. Vi giver personer bedre redskaber til at forebygge og håndtere stress. Resultatet er bedre trivsel og velvære.

Hvordan kommer jeg i gang?

Kontakt os hvis du ønsker at starte et personligt anti-stress-forløb, evt i samarbejde med din arbejdsplads.

Send mig mere information

Subscribe

* indicates required
Tilmeld til nyhedsbrev

Bare rolig! Hver mail du modtager vil indeholde et link hvor du kan afmelde igen.

For mere information se vores side om privatlivspolitik

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp’s privacy practices here.

Wordpress Social Share Plugin powered by Ultimatelysocial
LinkedIn
LinkedIn
Share