Hvordan sikrer vi god stresshåndtering under det fortsatte hjemmearbejde efter corona?
Omfanget af hjemmearbejde var enormt under coronaen. Det var imponerende, og Danmark var som it-foregangsland også helt i front. Mange private og statslige arbejdspladser kørte videre, studier kørte videre. For få år siden havde det været utænkeligt.
Arbejder du stadig hjemmefra? Finans skriver at omfanget af hjemmearbejde i de private virksomheder efter corona forventes at blive dobbelt så stort som før corona. Hjemmearbejdet er populært både blandt arbejdsgiverne og blandt de ansatte. De ansatte kan få nemmere ved at få privatliv og arbejdsliv til at hænge sammen. Arbejdsgiverne kan spare kontorpladser. Også de offentlige arbejdspladser forventer at fortsætte med en højere grad af hjemmearbejde, og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har netop lanceret et website med principper for hjemmearbejde på statslige arbejdspladser.
Hjemmearbejdet er kommet for at blive. Hvad betyder det for stress for de ansatte? Vi har samlet et par hovedpunkter, man både som arbejdsgiver og ansat skal være opmærksom på.
En gradvis tilbagevenden med delvist hjemmearbejde
Det er almindeligt anerkendt, at efter tre ugers sommerferie har de fleste medarbejdere en indkøringsperiode på dage eller uger, inden hjernen er tilbage i højt gear igen. I forbindelse med corona har mange været hjemsendt eller har arbejdet hjemmefra i mange måneder. Vi må derfor forvente at indkøringsperioden bliver endnu længere.
Så det er umiddelbart meget positivt, at mange arbejdspladser fortsat har en indkøringsperiode med faste hjemmearbejdsdage, så man ikke fra den ene dag til den anden skal møde ind hver dag.
De dage, hvor man møder ind er det samtidigt ekstra vigtigt at få holdt pauser og gearet ned i løbet af dagen. Hjernen skal have lov at få en pause, hvor den ikke arbejder i topfart. Det samme gælder, når man kommer hjem. Langvarig stress skyldes ikke travlhed, men opstår, når hjernen og nervesystemet ikke reguleres ned ind i mellem.
Stresshåndtering – kommunikation bliver endnu vigtigere
Når arbejdspladsen delvist vender tilbage til normalen, kan man forvente at nogle processer bliver mere normaliserede end andre. Kommunikation er én af de processer, der vil være allervigtigst at sætte fokus på, når der er delvist hjemmearbejde. For når nogle er på arbejde og nogle er hjemme, kan vigtige budskaber blive fortalt til dem der på arbejde den dag – og andre hører ikke den samme kommunikation. Personlig feedback som måske var sat i system når alle arbejdede hjemme, kan blive udfordret, når arbejdet delvist genoptages.
Usikkerhed er en af de største kilder til stress, de såkaldte stressorer. Dårlig kommunikation kan medføre forskellige former for usikkerhed. Er man som medarbejder i tvivl om arbejdsopgavens løsning eller omfang inden man går igang, kan det give en unødvendig oplevelse af en stressor, fordi man reelt forsøger at løse opgaver der er større – eller forkerte – i forhold til det, som forventes.
Det kan også være, at dårlig kommunikation om kvaliteten af det, man leverer, kan give utryghed og usikkerhed. Var det godt nok?
Det samme gælder for medarbejdernes forståelse for mening med arbejdsopgaverne. Hvis kommunikationen halter, kan meningen forsvinde.
Trivsel er den bedste energikilde
Alle faktorer er vigtige for medarbejdernes trivsel. Og faktisk er det ofte helt trivielle ting som kommunikation – klare mål, arbejdsbeskrivelser og feedback – der løser de ovenstående problemer omkring usikkerhed og mening. Derfor er det vigtigt at sikre at kommunikationen ikke bliver dårligere, når medarbejderne vender delvist tilbage til arbejdspladsen.
Hvad kan man gøre som medarbejder?
Det vigtigste man som medarbejder skal gøre er at mærke efter i sig selv, om man oplever et forhøjet stressniveau. Og så afdække hvad der fungerer som stressorer. Men samtidig huske at stressorer ikke nødvendigvis medfører stress. En stressor er en påvirkning som både afhænger af omstændighederne … og af modtageren. Så som medarbejder skal man sørge for at imødegå de konkrete problemer fremfor at gøre problemet større ved ikke at gøre noget … og imens lade stressen hobe sig op. Det er god stresshåndtering.
Så oplever du øget stress pga usikkerhed omkring dit arbejde – så sørg for at få afklaret dette hurtigst muligt med kolleger, chef, ledelse – alt efter hvem der er relevante i din aktuelle situation.
Husk at koble hjernen af
Hvis du har fulgt vores blog, så har du forhåbentlig også fået en erkendelse af at langvarig stress opstår, når den biologiske stress hober sig op i krop, hjerne og nervesystem. Det vigtigste er derfor at huske at koble hjernen af i løbet af dagen. Giv din hjerne små pauser, hvor den ikke er aktiv. Det kan være sekunder, men også gerne minutter, hvor din hjerne kører i frigear. Lad den dagdrømme lidt – eller lad din hjerne gå på opdagelse i helt trivielle ting som at tælle antallet af vinduer i nabobygningen, lyt efter lyden af kaffemaskinen eller mærk dine fødder på vej op og ned af trappen. Lad være med at checke din telefon i alle ledige pauser. Gør dette til en fast rutine – og begynd at lægge mærke til, at du helt naturligt finder mere ro i løbet af arbejdsdagen. Så har du også mere overskud når du kommer hjem.
Du kan også her få fem gode råd til at dæmpe ophobet stress i kroppen.
