I dag, 2. september 2020, udkom Sundhedsstyrelsens rappor “Social ulighed i sundhed og sygdom – udviklingen i Danmark i perioden 2010-2017” som dokumenterer, at social ulighed også afspejler sig i sundhed. Den sociale ulighed måles særligt på indkomsten, som igen afhænger af uddannelsesniveauet.
Det gælder på stort set alle sundhedsparametre, f.eks. overvægt, kræft (især lungekræft), led- og muskelsmerter, depression og skizofreni. Der er også meget stor forskel i forventet levealder. En 30-årig mand med grundskole som højeste uddannelse kan forvente at blive 75 år, mod 81 hvis han har en videregående uddannelse. De tilsvarende tal for kvinder hhv 80 og 86.
Men hvordan ser det ud for stress? Det interesserer vi os selvfølgelig for her på ReSTEAM.dk
Der er også social ulighed for stress
Og rigtigt gættet, ja – selvfølgelig er der også stor forskel på stressniveau alt efter om man har en kort eller lang uddannelse.
Rapporten arbejder med lav, mellem og høj grad af sammenfald – og der er høj grad af social ulighed for stressniveau:
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen med højt stressniveau for både kvinder
Social ulighed i sundhed og sygdom – udviklingen i Danmark i perioden 2010-2017
og mænd, således at andelen med højt stressniveau er lavere med højere fuldførte
uddannelsesniveau.
Rapporten har brugt den internationalt anerkendte “Perceived Stress Scale”, PS-10, til måling af stressniveau. Den samme som blev anvendt i Den nationale sundhedsprofil 2017, som viste at 25% af danskerne i gennemsnit oplever et højt stressniveau. Her var det særligt opsigtsvækkende, at tallene var markant højere for kvinder (29%) end for mænd (21%). Nu viser Sundhedsstyrelsens nye rapport om social ulighed altså, at dette også er en vigtig faktor.
Lad os starte med kvinderne denne gang. For kvinder med grundskole som højeste uddannelse oplever 33,1% et højt stressniveau, mod 20,5% for højtuddannede kvinder. For mændene ligger tallene på hhv 26,5% og 14,5%. Når tallene justeres for alder bliver forskellen mellem højt- og lavtuddannede på 19% for kvinder og 15% for mænd.
Det er altså særdeles afgørende for ens stressniveau, om man har en høj eller lav uddannelse.
Rapporten anvender den mest almindelige stress-definition, som vi også anvender på ReSTEAM, Folkman/Lazarus’ definition af stress som en vekselvirkning mellem individ og omgivelser. Her med rapportens ord for det:
Stress kan beskrives som en kort eller længerevarende tilstand karakteriseret ved anspændthed og ulyst. Både arbejdslivet, økonomiske problemer, sygdom og
SOCIAL ULIGHED I SUNDHED OG SYGDOM – UDVIKLINGEN I DANMARK I PERIODEN 2010-2017
belastende sociale relationer kan medføre stress. Stress påvirker helbredet både direkte gennem fysiologiske og psykiske mekanismer inklusive søvnforstyrrelser,
men også indirekte, fordi det påvirker sundhedsadfærd. Stress kan måles på mange måder, men subjektiv stress viser et tydeligt socialt mønster.
Det er vigtigt at huske, at stress ikke i sig selv er en sygdom, men er en reaktion på belastning. Problemet opstår, når stress varer ved. Det er kroppen ikke bygget til – og derefter opstår stress-symptomer og følgesygdomme. Sammenhængen mellem den høje sammenhæng mellem stress og ulighed og alle de øvrige sundhedsparametre, fra dårlige tænder til levealder, er med stor sandsynlighed også relateret til stress.
Hvad kan man så gøre? Som enkeltperson kan man, uanset sin sociale status, opøve sine færdigheder i stresshåndtering. Det vil, også selvom man udsættes for stressende ydre faktorer i form af dårligere ansættelse og dårligere økonomi, ruste en bedre til at håndtere disse udfordringer. Som virksomhed har man naturligvis en forpligtelse til at yde de bedst mulige rammer for sine medarbejdere, både på lavt- og højtlønsområdet. Når medarbejderne trives, fordi de med bedre stresshåndtering har større kapacitet til udfordringer, giver det også lavere sygefravær og større produktivitet. Det ved vi jo godt. Det er bare så nemt at glemme til daglig.
